Velkommen til en ny sæson i svømmehallen i Helsinge. Hvis du overvejer om vores junior dykkerhold er noget for dig, så kom forbi. Vi træner hver torsdag kl 19-20. Nye juniorer skal helst kunne svømme 8 baner, og helst være mellem 10-17. Kig forbi – det er helt uforpligtende. Brug QR koden for at komme ind i svømmehallen. Du må gerne tage din mor eller far med ind, så de kan sige hej til trænerne.
Junior dykkerne får også mulighed for et prøvedyk med flaske
Dykning for børn og unge
Juniortræning hele sæsonen hver torsdag kl 19-20. Her er sjov, leg, fællesskab og fortrolighed med vand. Uddannelse som 1*, 2* eller 3* snorkeldykker i CMAS indgår som en integreret del af juniortræningen
Hvert år tager juniorerne på sommerlejr. Det er sand, vand og gode venskaber. Vi afholder også fastelavn i Gilleleje havn og andre arrangementer
Tag mor og far med i svømmehallen hver til træning hver torsdag aften. Bundskraberen tilbyder et billigt familiemedlemsskab, så familien kan få en fælles oplevelse ud af dykning og svømning
Klubben tilbyder også PADI og CMAS certificering – hvis vores instruktører finder dette er forsvarligt. Kontakt os for nærmere detaljer
Hvert år til fastelavn slår vi katten af tønden i Gilleleje
Dykning for voksne
Klubben udbyder med jævne mellemrum kurser inden for alle områder af dykning: CMAS certifikater, PADI certifikater, førstehjælp, Nitrox dykning, mixer/blender, bådfører, VHF kursus etc
Kom og vær med, dyrk din hobby. Vi mødes til klubaften, filmaften, sociale arrangementer og temadage i vores fantastiske klubhus på Gilleleje havn. Her er masser af plads til undervisning og samtale. I vores store værksted vedligeholder vi vores udstyr, renser flasker osv.
Klubben ejer en kraftig RIB gummibåd og har bådplads i Gilleleje havn. Klubbens medlemmer arrangerer dykkerture sammen. En fantastisk måde at bruge en sommeraften – fuld fart over Kattegat til Kullen!
Igennem hele vintersæsonen mødes vi hver torsdag aften i svømmehallen i Helsinge og holder konditionen ved lige – og der er også mulighed for at træne og øve sikkerhedsprocedurer under vandet.
Medlemsskab af Dansk Sportsdykkerforbund. Du får medlemsbladet ‘Sportsdykkeren’ og er dækket af foreningens specialforsikring når du er på dykkerture i ind- og udland
Indmeldelse er helt uforpligtende. Du kan når som helst melde dig ud. Indmeldelse kan ske ved at skrive en mail til kasserer@bundskraberen.dk med følgende info:
Navn
e-mail
Fødselsdato
Adresse
Mobil
Medlemsskab:
Flaskedykker (825 kr/halvår)
Junior el. snorkeldykker (400 kr/halvår)
Passiv/svømmehal (300 kr/halvår)
Tillæg til medlemsskab:
Nitrox dykker (50 kr/halvår)
Adgang for familiemedlem i svømmehallen (50 kr/halvår/familiemedlem)
Kontingent
Indmeldelsesgebyret er 350 kr for flaskedykkere og snorkeldykkere. Dette dækker medlemsskabet af Dansk Sportsdykkerforbund.
Flaskedykker – 825 kr pr. halvår (inklusive medlemsskab af Dansk Sportsdykkerforbund)
Snorkeldykker og junior – 400 kr pr halvår (inklusive medlemsskab af Dansk Sportsdykkerforbund)
Passivt medlem – 300 kr pr halvår
Familiemedlem med i svømmehallen – 50 kr pr. halvår for hvert familiemedlem